På sørenbælum.com har jeg et værktøj til at sætte ordreværdien op imod de omkostninger, der følger med ordren. Her gennemgår jeg, hvordan jeg udfylder det og læser resultatet. Jeg holder især øje med forskellen mellem kroner og procenter, returmodellens to fradrag og det beløb, der er tilbage, når annoncerne er betalt.

Jeg begynder med én fælles ordrebasis

Jeg åbner Hvad koster én ordre? og følger felterne og formlerne på siden. Alle ni felter skal udfyldes, og de starter tomme. Der er ingen standardtal, som beregningen vælger for mig.

Beløbene skal være i danske kroner ekskl. moms og beskrive én gennemsnitlig ordre. Jeg bruger samme periode og samme gruppe af ordrer som grundlag for ordreværdi, omkostninger og returandel. Ellers risikerer jeg at kombinere tal, der ikke beskriver den samme situation.

I gennemsnitlig ordreværdi skriver jeg værdien efter rabatter. Rabatter har ikke deres eget felt; jeg skal selv trække dem fra, før jeg indtaster ordreværdien. Beregneren omregner heller ikke beløb med moms til beløb uden moms.

Hvis produktgrupperne har forskellige omkostninger, laver jeg separate beregninger. Jeg bruger ikke automatisk gennemsnittet for hele butikken som beskrivelse af hver produktgruppe.

Jeg skiller procenter, kroner og tid ad

Varekøb og betalingsgebyr indtastes som procent af den samme ordreværdi. Beregneren ganger ordreværdien med den indtastede procent og dividerer med 100 for at få hvert kronebeløb.

Fragt og emballage er derimod kroner pr. ordre. Det samme gælder annonceomkostning pr. ordre: Jeg skal indtaste et kronebeløb, ikke en procent eller et samlet annoncebudget.

Returandel er procent af ordrerne. Den er hverken et beløb i kroner eller en procent af annonceudgiften. Jeg vender tilbage til, hvad denne andel udløser i beregningen.

De sidste to felter er håndtering, målt i minutter pr. ordre, og timeløn for håndtering, målt i kroner pr. time inklusive de omkostninger, feltets »inkl. alt« henviser til. Beløbsgrundlaget er stadig ekskl. moms. Håndteringen omregnes sådan:

Håndtering i kroner = minutter / 60 × timeløn.

Nul er en gyldig talværdi; et tomt felt er ikke det samme. Negative eller ugyldige tal giver ikke et resultat. Koden afviser ikke procenter over 100 alene på grund af størrelsen, så teknisk accept er ikke et tjek af, om min indtastning giver mening.

Jeg læser retur som to særskilte fradrag

Returandelen påvirker resultatet to steder. Først regner værktøjet en returomkostning på baggrund af fragt, emballage og den allerede beregnede håndtering. Dernæst trækker det en andel af ordreværdien fra som tabt omsætning:

  • Returomkostning = returandel / 100 × (fragt + emballage + håndtering i kroner).
  • Tabt omsætning ved retur = returandel / 100 × ordreværdi.

Jeg læser begge fradrag med. Det første handler om modellens ekstra omkostningsbeløb ved retur; det andet om omsætningen, der trækkes ud. I grafikken er de samlet i segmentet »Retur«, selv om de er to led i formlen.

På værktøjssiden står, at varen kommer tilbage ved retur, mens ordreværdien refunderes. Det er vigtigt at læse den forklaring sammen med den konkrete beregning: Det fulde beregnede varekøb bliver stadig trukket fra. Varekøbsudgiften bliver ikke tilbageført for returandelen, selv om varen kommer tilbage.

Modellen beregner heller ikke genvundet lagerværdi eller tilbagebetalte betalingsgebyrer. Annonceomkostningen står fortsat som det indtastede beløb pr. ordre, uden en særskilt returregulering. Jeg bruger derfor returleddene som denne beregners forenklede model, ikke som en fuldstændig opgørelse over tilbagebetalinger og bogføring.

Jeg læser FØR og EFTER i den rækkefølge

Når felterne er udfyldt, læser jeg først kortet »Dækningsbidrag pr. ordre FØR annoncer«. I denne model er regnestykket:

Ordreværdi − varekøb − fragt − emballage − betalingsgebyr − håndtering − returomkostning − tabt omsætning ved retur.

Det er altså ikke blot ordreværdien minus produktets indkøbspris. Fragt, tid og begge returfradrag er allerede med, før jeg når til annoncerne.

Derefter læser jeg »Dækningsbidrag pr. ordre EFTER annoncer«. Det er resultatet FØR annoncer minus den indtastede annonceomkostning pr. ordre. Linjen med »forskel« viser samme forskel mellem beløbet FØR annoncer og annonceomkostningen; den er ikke et ekstra beløb oven i dækningsbidraget.

DB-graden beregnes som dækningsbidrag EFTER annoncer / ordreværdi × 100. Jeg læser den derfor ikke som en margin før annoncer. Den fortæller, hvor stor en del af den indtastede ordreværdi der er tilbage efter modellens fradrag, inklusive annoncer.

Kronebeløbene vises afrundet til hele kroner, og DB-graden vises med én decimal. Selve beregningen beholder præcisionen; den summerer ikke de afrundede visningstal. Små forskelle mellem det, jeg lægger sammen fra skærmen, og resultatet kan derfor skyldes afrunding.

Ved en ordreværdi på nul kan beregningen stadig være gyldig, hvis alle felter er udfyldt korrekt. Men DB-graden vises som en streg, og fordelingsbjælken vises ikke. Der er ingen ordreværdi at sætte forholdet i procent til.

Jeg bruger break-even som en regnegrænse

Kortet »Break-even annoncepris« viser præcis dækningsbidraget FØR annoncer. Hvis annonceomkostningen svarer til det beløb, bliver dækningsbidraget EFTER annoncer nul i modellen.

Jeg bruger ikke grænsen som et anbefalet annonceforbrug. Nul efter annoncer betyder, at der ikke er noget tilbage fra ordren til de faste omkostninger, som beregningen udelader. Husleje, systemer og løn uden for den indtastede håndtering er ikke med. Nul er derfor ikke det samme som, at virksomheden samlet går i nul, og et positivt beløb er ikke i sig selv virksomhedens overskud.

Hvis dækningsbidraget FØR annoncer er negativt, viser break-even-kortet også et negativt beløb. Jeg læser det som et underskud allerede før annoncer, ikke som et anvendeligt negativt annoncebudget. Jeg går tilbage til ordreværdien og omkostningerne frem for at lede efter en annoncepris, der kan løse det regnestykke.

Et negativt beløb EFTER annoncer betyder tilsvarende, at de indtastede omkostninger overstiger ordreværdien i modellen. Jeg kontrollerer først enhederne og grundlaget, før jeg bruger resultatet videre.

Jeg sammenligner ændringer og gemmer selv

Når jeg vil undersøge en ændring, holder jeg de øvrige felter uændrede. Så kan jeg se, hvad netop den ændrede forudsætning gør ved resultatet. Ændrer jeg ordreværdi, returandel og håndtering samtidig, kan jeg ikke tilskrive forskellen ét af felterne alene.

Jeg skelner også mellem opdaterede oplysninger og et scenarie. Et lavere indtastet tidsforbrug viser, hvordan modellen reagerer; det dokumenterer ikke, at håndteringen faktisk er blevet hurtigere.

Knappen »Print / gem som PDF« åbner browserens udskrivning. Jeg kan printe eller vælge at gemme som PDF, hvis browserens udskriftsfunktion tilbyder det. Det er ikke en særskilt downloadfunktion eller en automatisk beregningshistorik. Som beskrevet i Fem gratis værktøjer til iværksættere gemmes de indtastede oplysninger i beregneren ikke, når siden lukkes. Jeg gemmer derfor selv den sammenligning, jeg vil bevare.

Spørgsmålet om mere vækst har sin egen gennemgang i Sådan bruger jeg Skal jeg skalere nu?. Her holder jeg fokus på ordren: Hvad er trukket fra, hvad er tilbage, og hvilke omkostninger ligger stadig uden for beregningen? Det er de tre spørgsmål, jeg tager med fra resultatet.