På sørenbælum.com har jeg lagt et værktøj, der sammenholder levering, kundeservice, reklamationer, margin og kasse med de krav, jeg selv taster ind. Her gennemgår jeg, hvordan jeg bruger det: hvilke tal der skal i felterne, hvad der giver point, og hvad jeg kan læse ud af resultatet. Det afgørende er ikke kun den samlede score. Jeg vil kunne se, hvilke forudsætninger den bygger på, før jeg bruger den som grundlag for et spørgsmål om mere vækst.
Jeg starter med de 11 felter
Jeg åbner Skal jeg skalere nu? og udfylder alle felterne. Der er 11 i den nuværende version. De er fordelt mellem driften i dag og de løfter og krav, jeg vil sammenligne den med. Tomme, ugyldige eller negative værdier betyder, at værktøjet ikke viser et resultat. Der er ingen standardtal, jeg kan læne mig op ad.
Under driften står månedlig omsætning i kroner og bruttomargin i procent. Kassebeholdningen skal ikke indtastes som et kronebeløb, men som det antal måneders drift, pengene på kontoen kan betale. Jeg holder især øje med den forskel: feltet spørger efter tid, ikke efter saldoen alene.
Derefter kommer leveringstid i dage fra ordre til levering, svartid i kundeservice i timer og andelen af ordrer med reklamation i procent. Jeg bruger de faktiske tider og den faktiske reklamationsandel her. De tider, jeg ønsker at kunne levere, hører til i de næste felter.
Den anden del spørger efter lovet leveringstid, lovet svartid og den reklamationsandel, jeg selv accepterer. Til sidst indtaster jeg annonceomkostningen som procent af omsætningen og det antal måneder, en skalering skal tjene sig hjem på. Annoncefeltet skal altså have en procent, ikke annoncebudgettet i kroner.
Jeg lader tallene beskrive en sammenhængende situation. Hvis leveringstiden stammer fra én periode og reklamationerne fra en anden, kan beregningen stadig give et tal. Men så bliver det sværere for mig at vide, hvilken drift det tal beskriver.
Jeg holder løfter og målinger adskilt
Levering, kundeservice og kvalitet bliver sammenlignet med de krav, jeg selv angiver. Værktøjet slår ikke op, hvilken leveringstid min branche bør have. Det undersøger forholdet mellem den tid, jeg lover, og den tid, jeg faktisk bruger.
Det betyder, at jeg skal være præcis med løftefelterne. En leveringstid fra ordre til levering kan ikke uden videre sammenlignes med et løfte, der kun handler om afsendelse. Begge felter skal beskrive samme forløb. For kundeservice bruger jeg tilsvarende timer i begge felter, så jeg ikke får blandet dage og timer sammen.
Reklamationsfeltet kræver samme omhu. Jeg indtaster andelen af ordrer med reklamation, ikke antallet af henvendelser. Den accepterede andel er mit eget krav. En høj kvalitetsscore fortæller derfor noget om forholdet til det krav, ikke om en standard, værktøjet har hentet udefra.
Jeg ændrer ikke et løfte alene for at få flere point. Hvis kravet ændres, ændres sammenligningen også. Det er ikke dokumentation for, at leveringerne eller kundeservicen er blevet bedre.
Jeg læser de fem drivere bag scoren
Den samlede score går fra 0 til 100. Bag den ligger fem drivere, som hver kan give op til 20 point. Hver driver afrundes til hele point, før de fem pointtal lægges sammen. Den lige vægtning, marginreglen og grænserne for resultatets overskrift er faste regler i værktøjet, ikke krav, jeg selv indtaster. Jeg læser driverne hver for sig, fordi den samme samlede score kan dække over forskellige forhold mellem drift og økonomi.
Levering giver 20 point, når leveringstiden i dag er højst den lovede tid. Er den længere, beregnes pointene som 20 gange lovet leveringstid divideret med faktisk leveringstid, med en nedre grænse på nul. En levering, der er hurtigere end løftet, giver ikke mere end 20 point. Jeg kan derfor ikke optjene ekstra leveringspoint til at dække et svagt resultat et andet sted.
Kundeservice følger samme regel. En faktisk svartid, der er højst den lovede, giver 20 point. Er svartiden længere, bliver pointene 20 gange lovet svartid divideret med faktisk svartid, mindst nul. Jeg læser det som et mål for, om det indtastede svarløfte bliver holdt. Det fortæller ikke, om svaret løser kundens problem; det har værktøjet ikke et felt til.
Kvalitet sammenligner den accepterede reklamationsandel med den faktiske. Er den faktiske andel højst den accepterede, giver den 20 point. Ellers er beregningen 20 gange accepteret andel divideret med faktisk andel, mindst nul. Ved nul procent reklamationer giver værktøjet 20 point. Også her stopper pointene ved 20, selv om resultatet ligger bedre end det angivne krav.
Margin sammenholder bruttomarginen med annonceomkostningen, begge i procent. Den giver 20 point, når bruttomarginen er mindst dobbelt så stor som annonceomkostningen. Er bruttomarginen højst annonceomkostningen, giver den nul point. Mellem de grænser regner værktøjet 20 gange forskellen mellem bruttomargin og annonceomkostning divideret med annonceomkostningen. Det er denne konkrete sammenligning, jeg læser ud af marginpointene, ikke et fuldt resultatbudget.
Kasse sammenholder måneders drift på kontoen med den angivne tid, før skaleringen skal tjene sig hjem. Er kassen mindst lige så lang, giver den 20 point. Ellers bliver pointene 20 gange kassemåneder divideret med tilbagebetalingsmåneder. Værktøjet beregner ikke selv, hvornår en skalering vil være tjent hjem; den tid har jeg tastet ind.
Nul er en gyldig inputværdi. Nul annonceomkostning giver fulde marginpoint ved en ikke-negativ bruttomargin. Nul måneder til tilbagebetaling giver fulde kassepoint. Hvis alle felter sættes til nul, giver den nuværende beregning faktisk 100 point. Jeg læser derfor hverken nul måneder som en realistisk prognose om øjeblikkelig tilbagebetaling eller en høj score som selvstændigt bevis på, at driften kan bære vækst. Det er følger af beregningsreglerne, ikke en vurdering af, om mine tidsangivelser og tal kan holde.
Jeg læser advarslerne som spørgsmål
Når felterne er udfyldt, læser jeg scoren, overskriften og de tre konklusioner. De tre konklusioner vælges ud fra de laveste driverresultater før afrunding og bruger faste advarselstekster. De vises også, når alle drivere har fulde point. Jeg behandler dem derfor som emner at undersøge, ikke som dokumentation for tre konstaterede fejl i driften.
Fordi driverne afrundes, behandler jeg heller ikke hele point som en præcis måling af virksomhedens tilstand. Beregningen følger sine regler, men resultatet afhænger stadig af oplysningerne. Et skøn i et felt bliver ikke mere sikkert af at indgå i en score.
Omsætningsfeltet indgår ikke i de fem driverpoint. Det bruges til en supplerende tekst om reklamationer i kroner pr. måned: månedlig omsætning gange reklamationsprocent divideret med 100, afrundet til kroner. Selv om teksten beskriver beløbet som noget, reklamationer koster i omsætning, er det kun et forholdsmæssigt regnestykke. Det måler ikke reklamationernes faktiske omkostning, tilbagebetalinger eller tab. Jeg bruger det ikke som et bogført beløb.
Jeg har beskrevet værktøjernes overordnede formål i Fem gratis værktøjer til iværksættere. Her er min brug mere afgrænset: Jeg vil forstå, hvad netop denne beregning sammenligner, og hvilket felt der kræver en nærmere gennemgang.
Jeg kører igen, når et konkret led er ændret
Værktøjssiden foreslår at køre beregningen igen, når ét led er rettet. Jeg holder de øvrige felter uændrede, hvis jeg vil undersøge betydningen af netop den ændring. Ændrer jeg både levering, løfter, margin og kasse, kan jeg ikke tilskrive forskellen i scoren ét bestemt forhold.
Jeg skelner også mellem en beregning med nye faktiske tal og en beregning med et ønsket resultat. Det sidste kan vise, hvordan reglerne reagerer på en forudsætning. Det viser ikke, at forudsætningen er blevet opfyldt i driften.
Der er en funktion til at printe eller gemme som PDF. Den bruger jeg, hvis resultatet skal kunne læses igen. Ifølge den offentliggjorte beskrivelse regner værktøjerne i browseren, og de indtastede oplysninger gemmes ikke, når siden lukkes. Jeg forventer derfor ikke, at siden opbygger en historik over mine beregninger.
Jeg holder ordreøkonomien uden for vækstscoren
Hvis spørgsmålet er, hvad en ordre efterlader efter sine omkostninger, bruger jeg Hvad koster én ordre?. Det værktøj tager blandt andet varekøb, fragt, emballage, betalingsgebyrer, retur og håndtering med og viser dækningsbidrag før og efter annoncer samt en break-even annoncepris.
Det er en anden beregning end skaleringsværktøjets sammenligning af bruttomargin og annonceandel. Jeg behandler dem ikke som to udgaver af samme resultat. Ordreværktøjet regner desuden ekskl. moms og uden faste omkostninger. Det er et overslag pr. ordre, ikke et regnskab.
Skaleringsværktøjet kender heller ikke min branche, mine leverandører eller min aftale med banken. Det regner på det, jeg taster, og erstatter ikke en revisor eller rådgiver. Jeg bruger derfor resultatet til at udpege den forudsætning, jeg vil undersøge nærmere. Scoren afslutter ikke spørgsmålet om skalering; den gør det mere konkret, hvad mit næste spørgsmål handler om.